Huset

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter er et opholds- og rådgivningscenter for voldsudsatte kvinder, beliggende tæt ved Skt. Jørgens Sø og indre by.

Vi har åbent for rådgivning og indlogering på hverdage og i weekender fra klokken 9 til 22.

Der ydes anonym rådgivning til alle der henvender sig. Det er således ikke nødvendigt at bo hos os eller have et ønske om at flytte ind, for at modtage rådgivning.

Fysiske rammer

Vi har plads til 8 kvinder med eller uden børn. 

1 af vores værelser er handicapvenligt. Det er beliggende i stueetagen og således tilgængeligt for kørestolsbrugere. De 7 øvrige værelser er ikke egnet for gangbesværede.

Vi har besluttet at krisecentret er røgfrit. Det er derfor ikke tilladt at ryge på værelserne. I stedet har vi opsat rygekabine i stueetagen, ligesom det er tilladt at ryge i vores gårdhave.

Flere informationer om husets fysiske rammer findes under
Ny beboer? - Hvordan kommer du til at bo. 

Sikkerhed

Døren er altid låst og der er kun adgang via dørtelefon med video-overvågning. Vinduerne i stueetagen er alle med brudsikret glas. 

Mænd har normalt ingen adgang til krisecentret (fx. håndværkere, politi og sagsbehandlere).

Der gives dog dispensation efter behov, og beboerne vil altid blive orienteret på forhånd.

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter
 

gå til arkivet ->
Flere nyheder
Nyheder via Facebook

Adresse: Vodroffsvej 40, 1900 Frederiksberg C
Åbent: Alle dage kl. 9-22
Engager dig! Bliv frivilligBliv medlemStøt os
 Få nyheder fra krisecenteret vis Facebook
Nyheder som rss-feed
© 2010 Dansk Kvindesamfunds Krisecenter

/ JTA